Bæredygtighed fylder mere i vores dagligdag end nogensinde før. Vi er mere opmærksomme på at træffe klimavenlige valg, som vil komme generationerne efter os til gavn. Det betyder , at mange danskere tænker over, hvordan de kan indrette og transformere deres bolig til at blive mere bæredygtig og sætte et mindre aftryk på klimaet. Der findes heldigvis flere bæredygtige alternativer til den mere klassiske indretning, der typisk ses i de danske hjem. Hvis du er en af dem, der gerne vil leve mere bæredygtigt, kan det være en god idé at læse videre. I dette indlæg giver vi dig nemlig 5 tips til en mere bæredygtig indretning.
#1 Bliv bæredygtig på energiforbruget
At komme til at bo mere bæredygtig handler i bund og grund om at træffe flere rationelle beslutninger – både store og små. Hvis du har et ældre oliefyr i dit hjem, bør du se på, hvordan du i stedet kan gå over til vedvarende energi såsom fjernvarme.
Derudover kan du med fordel undersøge mulighederne for efterisolering, og hvordan det kan bidrage til at reducere dit energiforbrug og ligeledes spare dig for en masse penge. Især i ældre boliger med kælder og gammel tagkonstruktion kan efterisolering have en markant effekt på både dit indeklima og din varmeregning.
Hvis du synes, at klimavenlige energikilder, og det at spare penge er fedt, kan du også tage et kig på, om din bolig egner sig til at få integreret solpaneler med solceller. Solceller i Danmark er faktisk i stand til at omdanne 20% af sollyset til elektricitet.
#2 Bliv bæredygtig på valg af materialer
Der er mange fordele ved at være opmærksom på valg af materialer, når duenten skal bygge om eller bygge nyt. Så vidt muligt bør du undgå materialer som PVC, gipsplader, el-pærer, tagpap, mineraluld som isolering og gulvtæpper med gummi. I stedet kan du kigge efter velholdte genbrugsmaterialer og FSC-mærkede træsorter.
Derudover er det generelt en god idé at være opmærksom på, hvor materialerne kommer fra, og hvor meget det har belastet miljøet at producere. Hvis du kan gå med alternativer, som har være mere skånsomme for klimaet og samtidig er velproduceret, så niveauet af vedligeholdelse er på et minimum, er du godt kørende.
#3 Vælg holdbare kvalitetsmaterialer
Når du enten skal renovere eller købe nye møbler til din bolig, bør du altid være opmærksom på at købe kvalitetsmaterialer med en lang levetid. Et godt eksempel på dette kunne være en stol i massivt træ. Det er et materiale, der ældes rigtigt pænt og faktisk får mere personlighed, som tiden går. Derudover har kvalitetsmøbler og -materialer en markant længere levetid end billige alternativer, hvilket gør dem mere bæredygtige. Du behøver nemlig ikke skifte ud lige så ofte. Hvis du samtidig bruger lidt tid på at sætte dig ind i, hvordan du selv kan vedligeholde dine møbler, så de holder endnu længere, er du altså godt på vej til at blive en klima-professionel.
#4 Gå efter det tidløse design
I forlængelse af ovenstående afsnit, så hører det tidløse design ofte sammen med bæredygtige produkter. Produkter af for eksempel massivt træ, metal eller læder er slidstærke produkter, som du altid kan få til at passe til resten af din indretning.
Der findes selvfølgelig stilarter, som endnu ikke er gået af mode og formentlig aldrig gør det. En minimalistisk stilart med rene linjer går aldrig af mode. Derudover er bløde kurver i form af eksempelvis runde bordplader særdeles populært i de danske hjem. Det sikrer, at hjemmet ikke bliver for kantet og stift i udtrykket.
Hvis du vil sikre, at dine møbler aldrig går af mode, så vælg en neutral farve. Sort, grå, hvid, brun og beige fungerer altid godt – både hver for sig og sammen. Så kan du altid pifte indretningen op med kulørte nips, tæpper, puder og lignende. Hvis du har brug for inspiration til farvetrends i 2021, så har DecoFarver netop udgivet deres Indretningsnyhed: Her er årets farvetrends i 2021.
#5 Design efter et sundt hjem og indeklima
Derudover er det vigtigt med et behageligt og sundt indeklima. Især i tider som disse, hvor vi er mere hjemme end nogensinde før. Ud over at du bør lave gennemtræk 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter, så findes der faktisk en del konkrete råd, som vil have en markant indvirkning på dit indeklima_
- Undlad så vidt muligt at tørre tøj indenfor. Om vinteren kan det naturligvis være en smule udfordrende, når det er koldt, og der er minusgrader udenfor. Tør derfor tøjet tæt på en blæser eller i tørretumbleren.
- Husker du at lade emhætten køre i 5-10 minutter efter, at du stoppet med at lave mad? Hvis ikke, så prøv det i en uge og se, om du kan mærke forskel.
- Fjern kondens fra dine vinduer. Store mængder dug på indersiden af vinduerne er tegn på, at luftfugtigheden er for høj. Hvis fugten får lov til at blive siddende, kan det i værste tilfælde føre til skimmelsvamp.
- Luk døren til badeværelset før, under og efter bad. Sørg samtidig for, at din blæser starter lige efter, og at du lufter godt ud efterfølgende.
- Husk at lufte ud og lave gennemtræk hver dag og flere gange om dagen. Det er essentielt for et sundt indeklima, så du får udskiftet luften med noget friskt et par gange om dagen.
Derudover er det en god ide at have planter indenfor og generelt få naturen ind i hjemmet. Det producerer ilt til rummet og særligt om vinteren, hvor luften er meget tør, giver planterne en højere luftfugtighed og bidrager til et godt indeklima. Og så bliver vi bare gladere af at se på lidt grønt og farverigt i hverdagen.
Vi håber, at dette indlæg kan hjælpe dig på vej i en mere bæredygtig indretning. 2020 har budt på en masse bæredygtige alternativer, og 2021 vil helt sikkert byde på endnu flere.