Når der ud af ingenting dukker et enestående talent op, som henrykker verdenen med dets egenskaber og kvaliteter, betegner man ofte talentet som et geni.
Hvis der bliver ved med at dukke talenter op fra det samme område, så begynder man at lede efter faktorer, som kan forklare den høje koncentration af talent.
Fænomenet er i særlig grad udbredt i den sportslige verden, hvor de bedste fodboldspillere næsten altid kommer fra Brasilien.
Faktorerne, som er blevet brugt som forklaringer er, at mange børn og unge ikke har haft vilkårene til at dygtiggøre sig der, men de har til gengæld fundet deres frirum i legen med fodbolden.
På samme måde er der blevet foretaget analyser af den høje koncentration af talent indenfor gymnastik i Rusland, løbere i Østafrika og badmintonspillere i Asien.
I kunstens verden har man kunne følge de samme tendenser, hvor en høj koncentration af kunstnere har skabt nye stilarter, som for eksempel de franske malere skabte impressionismen i 1870’erne.
I Danmark skete det samme omkring møbelindustrien fra 1950’erne til 1970’erne, hvor der blev designet og udviklet en lang række designmøbler, som i dag er kendt som designklassikere og står på en række designmuseer rundt omkring i hele verden.
Historien om Dansk Møbeldesign Guldalder
Michael E. Porter, som har forsket i strategi, ledelse og virksomhedshistorie ved Harvard University har udviklet begrebet ”klynger” til at beskrive de situationer, hvor det samme område bliver ved at udvikle nyt talent og nye innovationer, som gør, at områdets virksomheder forbliver konkurrencedygtige.
Det praktiske aspekt er, at alle større industrier i verden i dag har et epicenter, hvor koncentrationen af virksomheder indenfor industrien er høj. Teorien er, at hvis du som virksomhed vil være konkurrencedygtig bliver du nødt til at være repræsenteret i epicenteret.
Efter 2. Verdenskrig opstod der sådan et epicenter med udgangspunkt i møbelindustrien i Danmark. Fra slutningen af 1950’erne – 1970’erne var der en uhørt høj koncentration af danske designere, som blev verdenskendte i eftertiden for deres arbejde.
Eftertiden forklarer den store succes indenfor dansk design ud fra en række faktorer som var til stede på det rigtige tidspunkt. For det første gennemgik Danmark en sen industrialisering, hvilket gjorde, at der stadig var et stort fokus på det gode håndværk.
Da industrialiseringen endelig begyndte kom den til at gå hånd i hånd med det gode håndværk, som er en af de karakteristika som Dansk Design er blevet fremhævet for i eftertiden.
Derudover så efterspurgte Europa noget nyt efter 2. Verdenskrig og de lyse træmøbler fra Danmark blev en del af det nye, som Europæerne brugte til at tage afstand fra 2. Verdenskrig med.
Arne Jacobsens Dråben, Svanen og Ægget
Møblerne blev også populære, fordi de var funktionelle samtidig med, at de var simple.
Hele denne indpakning blev fulgt op af, at de danske møbeldesignere ikke designede møbler til et high-end segment, men derimod til den almene dansker, derfor var priserne også overkommelige for middelklassen, hvilket gjorde det muligt at sælge møbler til et massemarked, som det var muligt at servicere som en følge af industrialiseringen.
De danske møbeldesignere handlede ikke som de gjorde ud fra en smart forretningsstrategi, men fordi de var så meget produkter af deres tid og det demokrati de levede i. Det er generelt en tendens, at når der kommer innovationer fra de skandinaviske lande, så bærer de præg af at være meget demokratiske i deres substans.
Det er i øvrigt også en dansk designer: Torsten Valeur, som har designet LG brandets eksklusive hvidevarer som blandt andet er i særklasse blandt de bedste vaskemaskiner. Det viser lidt af den alsidighed der er blandt vore designere herhjemme!
Menneskerne bag Dansk Design
Blandt de mest prominente navne er Børge Mogensen, Finn Juhl, Hans Wegner, Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Poul Henningsen og Verner Panton, hvor de fleste er født indenfor de samme 12 år.
The Grand Old Man i slænget var Poul Henningsen, som var født i 1894 og de to unge vilde var Poul Kjærholm og i særdeleshed Verner Panton.
Disse forhold er interessante, fordi det viser sig, at alle undtagen Poul Henningsen er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, som var inspireret af den tyske Bauhaus skole i Dessau, som blev lukket af nazisterne, og som var en af de største inspirationskilder under den modernistiske bølge.
Der var en meget indflydelsesrig underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi i perioden, som hed Kaare Klint og underviste i funktionalisme baseret på størrelse og genstande, hvilket som nævnt tidligere er noget af det som de danske møbeldesignere er berømmet for.
En anden kuriositet er, at flere af de yngre fra guldalderen har arbejdet for de ældre, som blandt andre Verner Panton gjorde for Arne Jacobsen, inden han åbnede sin egen tegnestue, så i perioden opstod der ofte samarbejde på tværs af de betydeligste danske møbeldesignere.
Arven fra De Danske Møbeldesignere
Når en designarv eller arkitektonisk arv opgøres, så kommer det til udtryk ved de ikoniske værker som blev skabt af designerne eller arkitekterne og hvad disse personer eller værker bidrog med til designskatten.
Nogle af Dansk Designs mest ikoniske værker er, Koglen af Poul Henningsen, Ægget af Arne Jacobsen og Panton-stolen af Verner Panton.
Poul Henningsen er af eftertiden især blevet kendt for hans lamper, fordi han var en arrig kritiker af el-pæren, fordi lyset enten var alt for skarp eller så slugte lampeskærmen alt dens lys.
Han arbejdede derfor i mange år på at udvikle lamper, som fordelte lyset i hele rummet uden, at det føltes blændende eller skarpt på dem, som befandt sig i rummet. Koglen er den af Poul Henningsens lamper, som har vundet mest hæder i eftertiden og er stadig eftertragtet, og var 5. iteration af den første PH-lampe. Koglen blev lanceret i 1958.
År 1958 var i det hele taget et skelsættende år for dansk møbeldesign, fordi Royal Hotel blev åbnet i København og i den forbindelse var flere af de danske møbeldesignere engageret i indretningen af hotellet.
Arne Jacobsens designede ægget til den samme begivenhed og var den første til at bygge en stol op med en stærk indre skal af skum, som var en ny teknik. Ligesom Koglen har Ægget spredt sig til hele verden.
Verner Panton var måske den vildeste af de danske møbeldesignere. Pantons lidt ældre kollegaer havde en forkærlighed for træ og materialer man kunne stole på og som man vidste, hvad var.
Panton derimod eksperimenterede meget med de nye materialer, der opstod i hans tid, som for eksempel plastik.
Ud af dette eksperiment skabte han Panton-stolen, som den er blevet kaldt af eftertiden og ikke af Verner Panton selv.
Verner Panton døbte stolen S-stolen, og det karakteristiske ved stolen var, at der var tale om en stol i et stykke formstøbt plastik, hvilket også var den første af sin slags i verden.
Den måde verden har efterevalueret og fortolket de ikoniske værker er, at Dansk Design har et meget stringent fokus på minimalisme, funktionalisme, brugssituationen samt det gode håndværk.
Den Belastende Arv
Den massive succes, som de danske møbeldesignere oplevede fra 1950’erne til 1970’erne viste sig også at blive en hæmsko for Dansk Design videre udvikling, fordi møbelproducenterne hurtig gik fra at være progressive i deres søgen efter design succeser til at være konservative i deres forsøg på at bevare deres succes ved udelukkende at satse på de gamle design ikoner.
I 1980’erne og 1990’erne blev der næsten ikke designet nogle danske møbler, som var nævneværdigt.
En anden hæmsko for de nyere generationer af danske møbeldesignere har været, at den minimalistiske og funktionalistiske arv samt fokusset på det gode håndværk ikke blev tilpasset tiden og dens nye produktionsmuligheder.
Især det gode håndværk satte nogle begrænsninger, fordi der kom en ny præference i forhold til møbler – de må ikke være for tunge og robuste. De gamle danske designklassikere indeholder meget træ, som gør møblerne meget immobile.
En Ny Guldalder Gryer
Det er først efter år 2000 og i særdeles i 2010’erne, at den danske møbelbranche er begyndt at røre på sig igen.
Den nye generation har formået at bevare arven Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton og Hans Wegner, men samtidig forny den, så den passer ind i tidens tendenser og trends samtidig med, at den i endnu højere grad har en international appel.
Nogle af de nye danske designere er Hee Welling, som har designet stolen About a Chair, som er blevet et internationalt hit. Nanna Ditzel har designet Trinidad stolen og Jakob Wagner har designet bænken Mindcraft15, som leger med de visuelle perceptioner af en bænk.
Udlandet er også begyndt at vende øjnene mod møbeldesign fra Danmarks igen, fordi danske designstuderende har gjort sig positivt særligt på grund af udstillingen “Danish Made – On Your Shoulders”, som egentligt var tænkt som en engangsforestilling i Milano, men på grund af overvældende interesse og ros blev den også inviteret til London Design Week og Shanghai Design week.
Den store udfordring for den nye generation er, om de i endnu højere grad formår at skabe en bølge, hvor innovationen og kreativiteten ikke går i stå efter 10 eller 20 succesfulde år.
Den største læring fra den første bølge af Danish Design var ikke lade designidealerne og designværdierne blive uafvigelige dogmer, fordi så stivner kreativiteten på et tidspunkt og derefter går innovationen i stå.
Hvis du er blevet endnu mere interesseret i dansk design, så bliver mange af de ovennævnte produkter omtalt og solgt på nettet. Holmris-Flexform forhandler de fleste originale designklassikere.
Møbler på afbetaling?
Hvis du syndes mange af de dansk designet møbler er lidt for dyre til bare at købe direkte, kan du altid overveje at købe dem på afbetaling. Renten er ofte laver ved afbetaling i forhold til bare at tage et lån. Det gælder især sofaer og senge, som kan være rimelig dyre hvis man vil have kvalitet. Vi anbefaler at du læser mere om møbler på afbetaling her inden du går i gang med at planlægge dit næste køb.
