Home Testresultater Elcykler Test 2021 – Guiden til de bedste elcykler

Elcykler Test 2021 – Guiden til de bedste elcykler

af Steen Christensen

Det er efterhånden blev hverdagskost at se en elcykel ræse op ad selv den stejleste bakke, for flere og flere tyr til de smarte elcykler til hverdagskørsel, længere cykelture og til og fra arbejde og skole. Det er et miljøvenligt alternativ til offentlig transport og biler, og du sparer også penge til buskort, benzin, forsikringer, etc.

Hvis du har lidt svært ved at komme afsted på de vindblæste danske veje, er en elcykel den perfekte løsning. Du får stadig motion, frisk luft og slipper for træls morgentrafik og forsinkede busser. Det er bare op på cyklen, tænd for batteriet og træd i pedalerne, mens motoren får dig til at flyve fremad. Du kan selvfølgelig stadig sætte barnestol på din elcykel og tilføje smarte bagageløsninger, så du kan klare alle hverdagens små ærinder let og hurtigt med din elcykel.

Netop fordi der er så stort et marked for elcykler, er der også rigtig mange at vælge imellem, og det kan vise sig at være en stor udfordring at finde den rigtige elcykel. Budgettet har måske også noget at sige, for en elcykel har ofte en noget højere prisklasse, end du er vant til med en almindelig cykel. Der er dog ofte nogle gode elcykel tilbud, så du kan finde en god elcykel til en pris, der er mere i dit budget.

På grund af det omfattende marked har vi på baggrund af andre testkilder sammensat en lille gennemgang af nogle af de mest populære elcykler på markedet lige nu. Vi gennemgår tre dame elcykler og tre herre elcykler, så du kan blive lidt klogere på, hvad du skal vælge som din egen.

INDHOLD

Selvom vi har valgt at opdele vores elcykel test gennemgang i herre- og damemodeller, er der praktisk set ikke den store forskel. Vi har dog valgt at inddele dem, fordi vores erfaring er, at det på samme måde som almindelige cykler typisk er den ene eller anden modeltype, man går efter som mand og kvinde.

Mange mænd ville dog for eksempel måske foretrække en elcykel med lav indstigning af den ene eller anden grund, hvorfor flere modeller efterhånden kaldes unisex. Der er helt generelt heller ingen regler for, at du skal købe den ene eller anden slags, og der er heller ingen praktisk årsag til det, så du skal bare vælge den, der føles rigtig for dig.

Elcykler til dame

Kalkhoff Agattu 1.B Move R

  • Rækkevidde på op til 150 km
  • Fod- og håndbremse
  • Affjedring for mere komfort

CYKELEXPERTEN.DK

14.999 DKK

Motortype Batteri Geartype Antal Gear
Centermotor
11,1 Ah
Indvendige gear
7

En af de bedste elcykler på markedet er denne Kalkhoff Agattu 1.B Move R, som er en klassisk elcykel i dame-look med lav indstigning. Den har centermotor placeret på bagagebæreren, så du kan køre langt på hver opladning – nemlig helt op til 150 km. Batteriet er desuden meget let og super effektivt, så du kan klare din lange cykeltur eller pendling så let som ingenting.

Den har som standardudstyr både bagagebærer, skærm, støtteben, pumpe og for-/baglygte, så du får en fuldt udstyret elcykel til en god pris. Det er ikke den billigste elcykel på markedet, men det er til gengæld en af de elcykler, der har den bedste sammenhæng mellem kvalitet og pris.

SCO Premium E-Shopper

  • God til prisen
  • Komfortabel affjedring
  • Antirust kæde

WUPTI.DK

8.449 DKK

Motortype Batteri Geartype Antal Gear
Frontmotor
11 Ah
Indvendige gear
7

Her er en elcykel, der virkelig imponerer med kvaliteten set i forhold til den yderst lave pris sammenlignet med andre elcykler. Denne SCO elcykel er en klassisk elcykel med lav indstigning og en frontmotor placeret på bagagebæreren, så du får en lidt lavere rækkevidde end med en centermotor, men bestemt nok til at få dig frem. SCO Premium E-Shopper kan køre 50-65 km per fulde opladning, så den er super god til pendling til og fra arbejde eller kortere cykelture.

Den har et stel af aluminium, og selvom den vejer 31 kg, som er lidt mere end andre på markedet, kører den let og godt, er støjsvag og er generelt meget brugervenlig. SCO Premium E-Shopper kommer desuden fuldt udstyret, så du har alle de nødvendige ting fra starten.

Winther Black Superbe 2

  • Mulighed for opgradering af batteri
  • Fastmonteret kurv foran som standard
  • Fodbremser og hydrauliske skivebremser
Motortype Batteri Geartype Antal Gear
Centermotor
8,8 Ah
Indvendige gear
7

Winther elcykler er rigtig gode, og denne Winther Black Superbe 2 er ingen undtagelse. Stellet er i aluminium og kører effektivt med sin centermotor. Noget hele fantastisk ved denne Winther elcykel er, at du kan tilkøbe større batteripakker end det standardbatteri, der følger med. Med det kan du køre mellem 30 og 50 km, mens du med de større pakker kan komme helt op på 130 km.

Derudover har den hydrauliske skivebremser, som er meget effektiv til bremsning, og som ofte er monteret på mere sporty cykler som mountainbikes – det er nemlig helt sikkert en fordel, når du kommer op i de høje hastigheder. Du kommer derfor både hurtigt frem og får en lækker, komfortabel køretur med den lave indstigning og gode funktioner.

Elcykler til herre

Der er masser af fede elcykler til herre, som kan lidt af hvert, men som alle uden tvivl får dig frem med lethed. Vi har udvalgt tre forskellige modeller, som du kan lade dig inspirere af, og som måske kan blive din næste yndlingscykel, der får dig rundt med lethed på de danske veje.

Gazelle Ultimate C8+ HMB

  • Stort batteri som standard
  • Affjedring og brede dæk til ekstra komfort
  • Hydrauliske fælgbremser

CYKELEKSPERTEN.DK

24.999 DKK

Motortype Batteri Geartype Antal Gear
Centermotor
500 Wh (Ah N/A)
Indvendige gear
8

Denne Gazelle elcykel tager et spring på prisskalaen i forhold til de andre elcykler, men den er til gengæld også en af topmodellerne fra det prestigefyldte, hollandske mærke Gazelle. Gazelle Ultimate C8+ HMB er en sporty herremodel med en kraftig motor, der får dig hurtigt fremad. Den er relativt let i forhold til det store, effektive batteri, så den let fører dig gennem både land og by.

Den stærke centermotor kan tage dig helt op til 180 km med den smarte eco-funktion aktiveret, og når du ræser derudad, kan du også nyde de lækre læderhåndtag og det lave tyngdepunkt, der gør, at den ligger stabilt på vejen. De hydrauliske fælgbremser vejer ikke særlig meget, er super effektive og har en kort bremselængde, så du får ekstra sikkerhed.

Popal E-Volution 2.0

  • Lav vægt
  • God affjedring
  • Anti-punkteringsdæk
Motortype Batteri Geartype Antal Gear
Centermotor
11 Ah
Indvendige gear
7

Her er en af de lettere elcykler på kun omkring 21 kg uden batteri, som du kan cruise nemt gennem byen og landet på. På grund af sin frontmotor med lidt lavere effekt end andre, kan den køre omkring 50-70 km afhængigt af terræn og belastning, men da den er designet som en slags citybike, er det intet problem, hvis det er det, du skal bruge den til.

Popal E-Volution 2.0 har fælg- og V-bremser foran og rullebremser bagved, så du har nogle rigtig gode bremsemuligheder, når du har fuld fart på. Den har desuden en god affjedring, så din komfort er i top hele vejen igennem.

Scott SUB Tour eRide 20

  • Kraftig motor
  • Udvendige gear til kuperet terræn
  • Fed sportsmodel

FRIBIKESHOP.DK

24.999 DKK

Motortype Batteri Geartype Antal Gear
Centermotor
500 Wh (Ah N/A)
Udvendige gear
9

Vores sidste herremodel har som noget helt særligt udvendige gear, der passer perfekt til den sporty stil, den har. Der er hele 9 gear på Scott SUB Tour eRide 20, så du kan indstille den perfekt til terrænet – den er selvfølgelig super til bykørsel, men er helt perfekt til mere kuperet og udfordrende terræn. Den har desuden en kraftig motor, så du kan få effektiv fart på den.

Prisen er i mellemklassen, så du får en god og action-fyldt elcykel til en god pris, selvom det ikke er i den lave ende af prisskalaen. Den har hydrauliske skivebremser, så du kan bremse hurtigt op og være helt sikker hele vejen igennem. Designmæssigt er den rigtig lækker med et integreret batteri, og du opdager derfor næsten ikke, at det er en elcykel.

Værd at tænke over inden du køber en elcykel

På samme måde som med almindelige cykler er det ikke altid bare sådan ligetil at skulle købe en ny. Der er altid meget at overveje, før du køber, så du ender med den bedst mulige cykel til dine behov. Med elcykler er der dog endnu mere at tænke over, for her er der mere end bare den almindelige mekanik involveret.

Derfor gennemgår vi kort nogle af de vigtigste punkter i forbindelse med at købe en ny elcykel, så du er klædt godt på, inden du går på jagt efter en god og effektiv elcykel.

Elcykel med centermotor eller frontmotor

Der er to typer elcykler på markedet: elcykler med centermotor og elcykler med frontmotor. Den ene er ikke nødvendigvis bedre end den anden, men der er forskel på, hvad de er gode for. En frontmotor er bedst til korte ture, da den bruger mere strøm og derfor ikke kører så langt per opladning som en centermotor. En frontmotor er dog typisk lettere end en centermotor, og det kan være en fordel, hvis du vil bruge cyklen uden motor.

En centermotor er til sammenligning bedre til lange ture, for eksempel hvis du har langt til arbejde eller tager på cykelture i weekenden. Kørsel på en elcykel med centermotor minder meget om en almindelig cykel, da motoren giver kraft til baghjulet, alt efter hvor meget du træder i pedalerne. Den bruger derfor heller ikke nær så meget strøm som en frontmotor, så du kan køre flere kilometer per opladning.

Forskel på batterier til elcykler

Batteriet er jo faktisk det vigtigste i en elcykel, da det er det, der giver kraft til motoren. Der er dog forskel på de forskellige batterier til elcykler, og derfor er det vigtigt at tænke over batteritypen, inden du køber en elcykel. Det handler blandt andet om, hvor høj ydeevnen er, hvilket måles i watt/timer og ampere, og du bør gå efter det batteri, der har det højeste antal.

Levetiden har også meget at sige, for det er jo en fordel, at batteriet holder længe. Typisk har et batteri til elcykel en levetid på mellem tre og seks år, og mange cykelforhandlere yder også flere års garanti på batteriet, så du kan få det skiftet, hvis der er problemer.

Du bør derfor tænke over, hvor langt du skal køre på din cykel, og samtidig vælge et holdbart batteri, så du ikke skal udskifte det hele tiden. Vælger du et batteri med for få ampere eller watt/timer, risikerer du ikke at kunne komme frem til dit mål på én opladning, men hvis du ikke skal særlig langt, bør du heller ikke købe det batteri med det højeste antal, for så bliver cyklen mere tung at køre med, end det er nødvendigt.

Vælg den rigtige type

Der findes i store træk tre forskellige typer elcykler: klassiske elcykler, citybike elcykler og mountainbike elcykler. Den første type er den mest komfortable, hvor du sidder i en oprejst position og har lav indstigning, og derfor er den rigtig god til korte, hyggelige ture, hvor du ikke har så meget fokus på fart. Typisk har klassiske elcykler motoren foran, så du har ekstra god hjælp til stejle bakker og kraftig modvind.

Citybike elcykler har et mere sporty look, hvor du sidder mere foroverbøjet og har mere fokus på fart. De fås både med center- og frontmotor, så du kan vælge den type, der passer bedst til din cykelstil og -formål. Den sidste type, elektriske mountainbikes, er meget mere fart- og motionspræget. De har ofte centermotor, der i høj grad hjælper dig med et skub fremad. Den er både god til en eventyrfyldt mountainbiketur i skoven og almindelig hverdagsbrug, hvis du for eksempel cykler meget på grusveje og lignende til og fra arbejde.

FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål

Det kommer helt an på, hvad du skal bruge elcyklen til, og hvad du gerne vil have, den skal kunne. Den bedste elcykel for dig er måske en, som du kan sætte en børnestol på eller transportere store, tunge indkøb med uden problemer, eller det kan også være den billigste model, fordi den bare skal kunne få dig lettere frem end en almindelig cykel. 

En elcykel består helt grundlæggende af et batteri, en motor og en sensor. Batteriet giver strøm til motoren, der hjælper dig med at komme fremad, baseret på det sensoren opfanger, når du træder i pedalerne. På displayet på styret indstiller du desuden, hvor meget hjælp du vil have af din elcykel til at komme frem.

En helt almindelig elcykel, som er dem, du typisk ser på cykelstierne, må og kan køre maks. 25 km/t. Der findes dog også de såkaldte Speed Pedelec elcykler, der må køre helt op til 45 km/t. De er dog langt dyrere, og der er nogle juridiske begrænsninger og særlige Speed Pedelec regler på grund af den høje topfart, som der ikke er på almindelige elcykler.

Det afhænger helt af den elcykel, du vælger. De fleste nyere modeller i dag kan køre mellem 30 og 75 km på et fuldt batteri, som du på 4-5 timer snildt kan oplade igen. Det afhænger desuden også af den rute, du kører. Er den fyldt med bakker og har du direkte modvind, tærer det mere på batteriet end en lige, vindstille vej.

 

Du skal vælge den elcykel, der lever bedst op til dine behov. Skal du bruge den til korte, hyggelige ture er en cykel med lav indstigning og en oprejst siddestilling optimal, mens en citybike-elcykel er bedre, hvis du skal have lidt mere fart på og ud på længere ture. Skal du desuden køre langt, bør du kigge efter en elcykel med et effektivt batteri, der ikke løber tør for strøm halvvejs på din tur.

 

Det er svært at svare på, for der er stor forskel på vægt, ydeevne og den energi, du selv ligger i elcyklen. Lader du din elcykel klare hele arbejdet, er det ikke den største mængde kalorier, du forbrænder, men tramper du løs og har måske et tungt læs på, er der god motion i det. Det vigtigste er at huske på, at motion på en elcykel er bedre end ingen motion!