Home Testresultater Bedst i test espressomaskiner 2021

Bedst i test espressomaskiner 2021

af Steen Christensen

Duften af friskkværnede bønner, lyden af mælkeskummeren og smagen af en perfekt brygget espresso, cappuccino eller en anden lækker kaffevariant er usammenlignelig. Alt det kan du få med en espressomaskine, så du kan opleve alle de gode smagsindtryk derhjemme i dit eget køkken. Der er dog en del at vælge imellem, for markedet for espressomaskiner er stort, og det er ønsket om at være sin helt egen barista også.

Før du begynder at tænke over, hvilken espressomaskine du skal vælge, vil vi fortælle lidt om de tre typer espressomaskiner: semiautomatiske, automatiske og fuldautomatiske. Det handler i bund og grund om, hvor meget du selv vil være en del af processen – skal maskinen klare det hele for dig, eller vil du selv have en finger med i spillet?

En semiautomatisk espressomaskine kaldes også for en manuel espressomaskine, og det er her, du får den autentiske barista-følelse, fordi du skal klare hele processen selv. Du hælder fintmalet kaffe i et portafilter, stamper kaffen med en tamper, sætter tamperen fast på maskinen og tænder for vandet. Det er desuden vigtigt, at du indstiller maskinen til den rette gennemløbstid, så din espresso hverken bliver for tynd (for kort gennemløbstid) eller for bitter (for lang gennemløbstid). Til en semiautomatisk espressomaskine bør du købe en espressokværn, tamper, mælkepitcher og tamperstation.

En automatisk espressomaskine klarer lidt mere af arbejdet for dig. Det er en espressomaskine med kværn, og er på den måde en form for kombination af en semiautomatisk espressomaskine og en kværn. Automatiske espressomaskiner klarer det hele for dig, så du kan brygge en dejlig kop espresso uden at tænke for meget over de enkelte dele af processen. Skal du bruge mælk i kaffen, kan du bruge steameren på maskinen og en stålkande. Du kan desuden selv vælge, hvor stærk din kaffe skal være, og i nogle tilfælde også hvor stor en kop du vil lave.

En fuldautomatisk espressomaskine er overordnet set det samme som en automatisk espressomaskine med én vigtig forskel: den fuldautomatiske espressomaskine har en indbygget mælkeskummer, der automatisk klarer skumningen for dig. Du kan derfor automatisk og med ét tryk lave en cappuccino, latte macchiato eller en anden kaffe med mælk – maskinen sørger selv for at dosere den rigtige mængde til den valgte kaffevariant. Desuden vil fuldautomatiske espressomaskiner også selv sige til, når de skal rengøres, afkalkes eller andet.

Når du nu forstår forskellen mellem de tre maskintyper, kan du læse om vores udvalgte espressomaskiner og finde ud af, hvilken espressomaskine, der skal hjem i dit køkken. Vi har ikke selv testet espressomaskinerne, men har gennemgået andre eksperters tests og anbefalinger. Vores gennemgang omfatter følgende seks espressomaskiner:

  • Melitta Caffeo Passione One Touch
  • DeLonghi ECAM 21.117.B
  • Siemens EQ.9 Plus Connect s500
  • Philips Series 3000 HD8829
  • Sage The Oracle
  • Rocket Appartamento

INDHOLD

Hurtig sammenligning af de bedste espressomaskiner

Navn Maskintype Mælkeskummer Kaffebønneholder Vandbeholder Vandtryk
Fuldautomatisk
Ja
125 gram
1,2 Liter
15 Bar
Fuldautomatisk
Ja
250 gram
1,8 Liter
15 Bar
Fuldautomatisk
Ja
290 gram
2,3 Liter
19 Bar
Fuldautomatisk
Ja
250 gram
1,8 Liter
15 Bar
Automatisk/ semiautomatisk
Ja
280 gram
2,5 Liter
15 Bar
Semiautomatisk
Ja
N/A
1,8 Liter
N/A

Melitta Caffeo Passione One Touch

  • Lille espressomaskine
  • Ekstern mælkebeholder
  • God til prisen

ELGIGANTEN.DK

3.999 DKK

COMPUTERSALG.DK

5.955 DKK

Maskintype Mælkeskummer Kaffebønneholder Vandbeholder Vandtryk
Fuldautomatisk
Ja
125 gram
1,2 Liter
15 Bar

Melitta espressomaskiner har et godt ry på markedet, og denne model er ingen undtagelse. Denne Melitta espressomaskine bliver af flere eksperter udnævnt som bedst i test, idet den på mange områder klarer sig bedre end andre espressomaskiner i samme prisklasse. Melitta Caffeo Passione One Touch befinder sig i mellemprisklassen, og er fyldt med smarte funktioner og indstillingsmuligheder, der gør din espressooplevelse bedre.

Eksperterne mener, at smagsbalancen er super, og at eftersmagen er behagelig og lige tilpas. Med den eksterne mælkeskummer kan du få en dejlig cremet skum, som du kan bruge til mange kaffetyper. Der er knapper dedikeret til fire forskellige typer kaffer, og du kan med den smarte opskriftsfunktion lave seks andre typer kaffe.

Med en Melitta espressomaskine som Caffeo Passione får du en kompakt, fuldautomatisk espressomaskine, der klarer det hele for dig, og samtidig ikke overtager dit køkken fuldstændigt. Beholderen til bønner er mindre end gennemsnittet, men der kan være nok bønner i til en lille husstand på 1-2 personer.

DeLonghi ECAM 21.117.B

  • Indbygget kværn med 13 indstillinger
  • ThermoBlock til konstant temperatur
  • Justerbar aromastyrke

SKOUSEN.DK

2.390 DKK

WHITEAWAY.DK

2.390 DKK

KITCHENONE.DK

2.413 DKK

PROSHOP.DK

2.455 DKK

COMPUTERSALG.DK

2.489 DKK

Maskintype Mælkeskummer Kaffebønneholder Vandbeholder Vandtryk
Fuldautomatisk
Ja
250 gram
1,8 Liter
15 Bar

Selvom DeLonghi ECAM 21.117.B ikke er en decideret billig espressomaskine, ligger den i den lavere ende af prisskalaen – og samtidig scorer den rigtig godt i test. Denne DeLonghi espressomaskine er en fuldautomatisk espressomaskine med indbygget kværn, der sikrer dig friskkværnede og aromatiske bønner i lige den grovhed, du ønsker. Du kan vælge mellem 13 indstillinger for kværnen.

Dens indbyggede mælkeskummer er manuel, så du selv kan skumme mælken til den cremede konsistens, der passer til den kaffetype, du brygger. Du kan endda justere smagsstyrken, så du kan tilpasse den efter, om du har lyst til en rigtig stærk aroma eller en mildere. Smagen bliver også forbedret i denne DeLonghi espressomaskine, fordi du har mulighed for at indstille temperaturen, hvilket i høj grad påvirker smagen fra bønnerne. Temperaturen holdes desuden konstant med det smarte ThermoBlock-system.

DeLonghi ECAM har en stor bønnebeholder, der kan opbevare bønner til op til 14 kopper. Vandbeholderen viser, når den er ved at være tom, så du kan sørge for altid at have vand i den. Du kan bruge både færdigmalet kaffe og hele kaffebønner i den, hvilket er en stor fordel – på den måde kan du altid bruge lige den kaffe, du ønsker.

Siemens EQ.9 Plus Connect s500

  • Støjsvag
  • Stor vand- og kaffebønnebeholder
  • Tilknyttet app

COMPUTERSALG.DK

11.380 DKK

SKOUSEN.DK

11.999 DKK

WHITEAWAY.DK

11.999 DKK

Maskintype Mælkeskummer Kaffebønneholder Vandbeholder Vandtryk
Fuldautomatisk
Ja
290 gram
2,3 Liter
19 Bar

Denne fuldautomatiske espressomaskine ligger i den høje ende af prisskalaen, men når du vælger Siemens, og dermed også Siemens espressomaskiner, ved du også, at kvaliteten er i top. Eksperterne roser Siemens EQ.9 Plus Connect s500 for dens holdbarhed, hvilket retfærdiggør prisen en smule, samt dens evne til at lave lækker, velsmagende kaffe på kort tid.

Denne Siemens espressomaskine er relativt støjsvag, så når du brygger din kaffe, overdøver du ikke al samtalen i rummet. Det er især imponerende, da det ikke er en lille espressomaskine. Den er dog kompakt, så der er mange funktioner presset sammen i en mellemstørrelses maskine. Det kommer også til udtryk i både vand- og bønnebeholderen, der er større end andre espressomaskiner.

Siemens EQ.9 Plus Connect s500 kan også lave to kopper kaffe samtidig. Derfor er det også rart, at den kan opbevare mange bønner og meget vand ad gangen, så du ikke hele tiden skal fylde op. Denne Siemens espressomaskine er brugervenlig, og betjenes nemt fra enten maskinen eller en app. Du kan have op til 11 forskellige kaffedrikke på en favoritliste, så du nemt kan lave din yndlingskaffe. Det er desuden muligt at tilpasse kaffen ved at ændre på styrken af kaffen og bønnernes malingsgrad.

Philips Series 3000 HD8829

  • ThermoBlock-system
  • Mælkerensningsfunktion
  • Aftagelig bryggeenhed for nem rengøring

PROSHOP.DK

4.277 DKK

Maskintype Mælkeskummer Kaffebønneholder Vandbeholder Vandtryk
Fuldautomatisk
Ja
250 gram
1,8 Liter
15 Bar

Hvis du skal have en helt enkel og grundlæggende god espressomaskine til en god pris, bør du kigge på denne Philips espressomaskine. Eksperterne bemærker, at Philips Series 3000 HD8829 ikke har et stort udvalg af kaffetyper, men hvis du kan klare dig med de fem typer, den har, er det en super espressomaskine i den lave ende af prisskalaen.

Den fuldautomatiske Philips espressomaskine har en ekstern mælkebeholder, der sikrer, at du altid har frisk mælk lige ved hånden til din cappuccino eller anden mælkebaserede kaffevariant. Beholderen kan nemt tages af og sættes i køleskabet. Det er ikke en stor maskine, men den kan alligevel opbevare op til 250 gram kaffebønner, hvilket er en del.

Philips HD8829 espressomaskine roses især for, hvor nem den er at rengøre. Den har en smart mælkerensningsfunktion, der fjerner mælkerester, og en automatisk rensning og afkalkningsindikator. Det betyder, at kaffekredsløbet automatisk renses med vand, når du tænder eller slukker den, og at den selv siger til, når du skal afkalke den. Du kan desuden fjerne bryggeenheden og nemt skylle den ren under vandhanen.

Sage The Oracle

  • Display med oplysninger om brygningen
  • Første automatiske og semiautomatiske espressomaskine
  • Giver dig en ægte barista-følelse

KITCHENONE.DK

10.099 DKK

PROSHOP.DK

13.537 DKK

WHITEAWAY.DK

14.998 DKK

ELGIGANTEN.DK

14.999 DKK

Maskintype Mælkeskummer Kaffebønneholder Vandbeholder Vandtryk
Automatisk/semiautomatisk
Ja
280 gram
2,5 Liter
15 Bar

Drømmer du også om at være en ægte barista hjemme i dit eget køkken? Med denne Sage espressomaskine kan du få den drøm til at gå i opfyldelse! Sage The Oracle er den første kombinerede automatiske og semiautomatiske espressomaskine, og det afspejler prisen også. Den ligger prismæssigt klart i den høje ende, men du får også en helt særlig maskine. Maskinen kværner selv bønnerne, og du skal derfor blot flytte portafiltret, da maskinen også selv doserer og stamper samt skummer mælken rigtigt.

Designmæssigt ligner den også en espressomaskine, du ville finde i en kaffebar, og med sit flotte stållook vil den klæde ethvert køkken. Via displayet på denne Sage espressomaskine kan du følge med i hele processen og justere indstillingerne, så du får den helt perfekte kop kaffe hver gang. Den har et dobbelt kedelsystem, så du både kan brygge en kop espresso og skumme mælk samtidig. Det gør processen hurtigere, så du ikke mister aroma undervejs.

Den indbyggede kværn i Sage The Oracle giver dig mulighed for at vælge mellem 45 indstillinger, så du kan lave din ideelle kop kaffe. Udtrækningen foregår desuden altid med kun +/- 1 grads forskel fra den valgte temperatur, og det garanterer en fantastisk kaffe. Alt i alt en espressomaskine, der laver en lækker, smagsnuanceret espresso og giver dig mulighed for at udleve din barista-drøm.

Rocket Appartamento

  • Håndlavet design i italiensk kvalitet
  • Medfølgende portafiltre til en og to kopper
  • HX kobberkedel

KITCHENONE.DK

10.499 DKK

Maskintype Mælkeskummer Kaffebønneholder Vandbeholder Vandtryk
Semiautomatisk
Ja
N/A
1,8 Liter
N/A

Rocket espressomaskiner er ægte, håndlavede italienske espressomaskiner i formfuldendt design og høj kvalitet – og selvom den befinder sig i den høje prisklasse, er det en fremragende pris for den kvalitet, du får. Rocket Appartamento er en kompakt semiautomatisk espressomaskine, hvor du bruger et af de to medfølgende portafiltre til henholdsvis en og to kopper espresso. Den har en damper og skummer til mælk, og med den særlige HX kobberkedel kan du brygge og dampe på samme tid.

Rocket Appartamento har en ventil til kogende vand, så du også kan lave en Americano eller endda en god kop te, når du trænger til noget andet end kaffe. Aromaen er også altid helt perfekt i denne Rocket espressomaskine på grund af gruppehovedet i forkromet messing, som er det mest populære inden for espressomaskiner. Det særlige gruppehoved cirkulerer vandet, og sikrer derfor, at vandets temperatur hele tiden holdes stabil under brygningen.

Selvom denne semiautomatiske Rocket Appartamento espressomaskine lyder til at være en af de helt store basser med alle dens smarte funktioner, er den faktisk ganske kompakt. Den er derfor nem at stille i de fleste køkkener, og det fine stållook med prikker på siden i enten hvid eller kobber, giver den på samme tid et moderne og klassisk design. Med i prisen får du desuden en masse tilbehør som portafiltre, måleske og stamper i metal.

Hvad skal din espressomaskine kunne?

Når du kender de forskellige typer og har undersøgt nogle af de mange modeller på markedet, er du måske lidt overvældet over de mange muligheder. Men bare rolig – der er nogle helt basale ting, som du kan kigge efter for at spore dig ind på, hvad du vil have af funktioner i din espressomaskine.

Espressomaskiner med kværn er et godt valg, hvis det hele bare skal være en integreret og nem løsning. Du skal have fat i enten en automatisk eller fuldautomatisk espressomaskine for at få en espressomaskine med kværn. Hvis du vælger sådan en model, får du altid friskkværnede bønner, der passer lige præcis til den kaffevariant, du har lyst til.

Nyder du andre kaffevarianter som cappuccino og caffé latte, bør du investere i en espressomaskine med mælkeskummer. En automatisk espressomaskine har en steamer til mælk, så du selv skal finde ud af mængde og skumning til den kaffe, du laver. Vælger du en fuldautomatisk espressomaskine med mælkeskummer, klarer den det hele for dig, så du nemt får den helt perfekte kop kaffe med skummet mælk.

Rengøring og afkalkning af espressomaskiner er også vigtigt at tage med. Nogle espressomaskiner har helt automatisk rengøring og en indikator for, hvornår det er tid til både rengøring og afkalkning, og med andre modeller skal du selv holde øje. Du kan også få espressomaskiner, der automatisk kører renseprogrammer, så du slet ikke skal gøre noget.

Problemer med at sove? Du behøver ikke droppe kaffen helt


 

Det anbefales, at du som voksen ikke indtager mere end 400 mg koffein om dagen. Der er cirka 100 mg koffein i en almindelig kop kaffe, så hvis du holder dig omkring fire kopper dagligt, overholder du anbefalingen.

Der er dog stor forskel på, hvordan vi mærker effekten af koffeinen, når vi drikker kaffe og andre koffeinholdige drikke. Hvis du er en af dem, der ligger og vender og drejer dig om aftenen, hvis du har drukket kaffe sidst på eftermiddagen, kan du overveje en koffeinfri løsning. Kaffebrygningen foregår på helt samme måde, du skal blot fodre din espressomaskine med koffeinfri kaffe.

En kop sen eftermiddagskaffe behøver dog ikke være synderen, hvis du har problemer med at sove. Mange faktorer spiller ind, og alt fra en travl hverdag og dårlig kost til dårligt indeklima og et rodet soveværelse kan have indvirkning på din søvn. Der er heldigvis flere steder, du kan sætte ind, hvis du ikke får din nattesøvn. På sengeguruen.dk kan du finde gode tips til at optimere din søvn og finde det rette udstyr til soveværelset, så du har de bedste rammer for at finde ro, når du skal sove.

FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål

Kaffeverdenen er en stor mundfuld for de fleste. Kan du ikke finde rundt i de forskellige typer, modeller og mange funktioner, kan vi godt forstå dig. Derfor har vi sammensat nogle ofte stillede spørgsmål, som du kan bruge til at guide dig til at vælge den helt perfekte espressomaskine for dig.

Vi anbefaler, at du finder ud af, hvilken maskintype der er bedst for dig. Hvis du vil have den bedste føling med brygningen, bør du kigge efter semiautomatiske espressomaskiner, og hvis du gerne vil gøre hele processen lidt lettere, er det enten en automatisk espressomaskine eller fuldautomatisk espressomaskine, der er bedst for dig.

Det er 100 % en smagssag! En populær blanding er en mørkristet kaffe af arabica og robusta bønner, hvilket giver en mere intens og kraftig espresso. Du kan dog sagtens bruge en 100 % arabica. Et godt råd er dog at kværne dine bønner selv – det er bedre for smagen og aromaen, og det giver din espresso en højere kvalitet.

Det er svært at vælge én model som den bedste, for de kan alle noget forskelligt, og den bedste espressomaskine afhænger af, hvad du har brug for. Utallige funktioner og programmer er ideelt, hvis du virkelig vil gå amok i din espressobrygning, mens en mere enkel maskine er fin for dig, der bare skal have en uovertruffen espresso uden for meget ekstra.

Med en semiautomatisk espressomaskine skal du selv dosere kaffen, stampe den og indstille gennemløbstiden for vandet. Du klarer med andre ord det hele selv, herunder også at kværne bønnerne, hvis du bruger hele kaffebønner. Med en automatisk og fuldautomatisk espressomaskine klarer maskinen det hele for dig, når du har valgt dagens kaffevariant.