Home tips-ideer Har I fået ny bolig? Sådan kommer du nemt og godt fra A til B

Har I fået ny bolig? Sådan kommer du nemt og godt fra A til B

af Steen Christensen

Er den nye bolig på plads, så du kun mangler at flytte dine ting? Selvom køb- og salgsdelen er overstået, er der stadig en del at holde styr på, før du er klar til at slappe af og nyde din nye bolig. Der skal sorteres og pakkes, arrangeres flyttebil enten privat eller med professionel hjælp, og først derefter skal der pakkes ud, hænges ting op på væggene og måske endda købes og installeres nye møbler.

Læs med nedenunder for at blive klar til flytningen, så du gnidningsfrit kommer godt fra den gamle til den nye bolig.

Flere fordele ved at vælge et professionelt flyttefirma

Det første i flytteprocessen at tage stilling til er, om du skal klare det hele selv eller få professionel hjælp. Hvis du gør det selv, kræver det adgang til en trailer eller leje af en flyttebil, og det er også en god idé at få venner eller familie til at hjælpe, så du ikke skal flytte alle møbler og kasser selv.

Det kan være en hård og lang proces at stå for det hele selv, og vælger du et professionelt flyttefirma, slipper du for alt det. Du kan endda betale dig fra nedpakningen, hvis budgettet er til det, og leje af flyttekasser.

Især flytning af store og tunge møbler kan være en udfordring, og flytter du til eller fra huse med begrænset adgang eller lejligheder på øverste etage, er det næsten umuligt at få det hele med. Professionelle flyttefolk er vant til tunge og besværlige flytninger, så du meget hurtigere – og uden at røre en finger – får alt inventar til den nye bolig.

kvaliflyt.dk kan du se de forskellige muligheder ved et professionelt flyttefirma og indhente et flyttetilbud, så du kan se, hvilke muligheder du har, og hvad det kommer til at koste.

Kom godt fra start i den nye bolig

Selvom du får hjælp til flytningen af et professionelt flyttefirma, er det stadig dig, der står for at pakke ud og indrette det nye hjem. Det kan tage tid, men du kommer godt fra start, hvis du starter godt ud med en intens dag, hvor du når så mange kasser som muligt – det er måske nemmere at overskue, når du ikke selv har flyttet dem! Herefter gør selv en kasse eller to om dagen en stor forskel.

Men den gode start begynder allerede i den gamle bolig, når du pakker ting ned. Hvis du sørger for at sortere i tøj, bøger, film, cd’er, nipsting osv. er der færre ting at pakke og derfor også færre ting at pakke ud – og hvis der alligevel er en masse, der ikke skal med i den nye bolig, kan det lige så godt gives videre eller sælges, inden flyttefolkene kommer. Det kan også være, at nogle møbler skal sælges, fordi der alligevel skal købes nyt til den nye bolig, og i så fald er der ingen grund til at flytte dem med.